Læreplaner
Pædagogiske mål
Vores pædagogik tager ikke afsæt i en enkelt pædagogisk retning eller psykologisk forståelse af barnet.
Vi forsøger at tage det bedste fra de forskellige teorier, for at ramme bredest muligt.
Børn er forskellige og har forskellige interesser, ressourcer og potentialer. Hvis vi skal give alle, hvad de har brug for, må vi derfor være alsidige.
Børn i alderen 2 – 6 år udvikler sig, tilegner sig viden og kunnen i et tempo som på intet andet tidspunkt i livet. Alt hvad de senere skal lære, tager afsæt i det, der grundlægges i disse vigtige år. Det er derfor så afgørende, at vi kommer omkring hele barnet, og sikre, at barnet trives og udvikler sig alderssvarende.
De pædagogiske læreplaner beskriver arbejdet med de seks temaer:
- Den alsidige personlige udvikling
- Sociale kompetencer
- Sprog
- Krop og bevægelse
- Naturen og naturfænomener
- Kulturelle udtryksformer og værdier
Vi mener at disse seks temaer dækker barnets udvikling ind.
Vi beskriver derfor i det følgende, hvordan vi arbejder med de seks temaer. Vi starter med at beskrive de mål, vi generelt skal leve op til for hvert tema. Dernæst beskriver vi, hvordan vi i dagligdagen arbejder for at nå disse mål. Under ” fokusområder” sætter vi nogle mål op for det kommende år. Det vi finder særligt vigtigt at arbejde med. Under ” implementering” skriver vi så, hvilke pædagogiske tiltag vi vil iværksætte, for at nå disse mål. Endelig skriver vi, hvordan vi vil arbejde med de børn, der måtte have særlige behov for hjælp og støtte til deres udvikling.
Krop og bevægelse
Mål:
- At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse.
- At det i legestuen er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse.
- At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden.
Almen pædagogisk indsats:
Vi ønsker i det daglige pædagogiske arbejde med børnene:
- At tage os tid til at inddrage børnene i de daglige gøremål i legestuen, fordi de her bliver selvhjulpne og oplever at mestre mange dagligdags funktioner.
- At børnene har en sund og varieret madpakke med i legestuen.
- At skabe rammer såvel inde som ude, der udfordrer børnene og lægger op til varieret bevægelse.
- At indgå i bevægelseslege med børnene, og herigennem inspirere dem til forskellige måder at bruge kroppen på.
Fokusområder:
- Vi vil give børnene varierede sanseoplevelser og fysiske udfordringer.
- Vi vil have ekstra fokus på at stimulere de motorisk usikre børn
- Skabe rammer ude, der udfordrer børnene og lægger op til varieret bevægelse.
Implementering:
- Dagligt holde samling med børnene, hvor sanglege, bevægelse og sansning indgår.
- Vil tage på ture, hvor børnene øves i at gå, og hvor der er mulighed for at se andre naturoplevelser.
Særlig pædagogik:
Vi ønsker i det daglige arbejde med udsatte børn:
- At være særligt opmærksomme på de børn, der ikke udvikler sig aldersvarende. Vi vil i leg og i de daglige funktioner forsøge at motivere dem til at udvikle deres motoriske kunnen.
Hvis barnets motoriske udvikling fortsat bekymrer os, vil vi opfordre forældrene til at kontakte egen læge.
Kulturelle udtryksformer og værdier
Mål:
- At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer.
- At børnene har adgang til materialer og redskaber, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter.
- At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud.
Almen pædagogisk indsats:
Vi ønsker i det daglige pædagogiske arbejde med børnene:
- At skabe rammerne for, at børnene har mulighed for forskellige kulturelle udtryksformer i form af adgang til feks. udklædningstøj, musikinstrumenter og bøger
- At bruge ”værksted”, hvor der er mulighed for at male, tegne, lege med modellervoks og ler og stifte bekendtskab med andre materialer.
- At synge, spille musik og danse med børnene.
- At være bevidst om, at børnene møder forskellige genrer af musik og bøger i legestuen.
- At give børnene mulighed for at være skabende.
- At læse og fortælle for børnene og præsentere dem for rim og remser.
Fokusområder:
- Vi ønsker at give børnene kendskab til legestuens traditioner.
- Vi ønsker at udfordre børnene til at afprøve forskelligartede udtryksformer.
- Vi vil gerne støtte børnenes fantasi og kreative tankegang.
Implementering:
- Årlige traditioner i legestuen som feks. Fastelavn, tur til Dyrehaven, biograf, tivoli, fødselsdagsfest, påske ting og julefest.
- Daglig samling hvor børnene møder forskellige sange, rim og remser, som historier.
- Aktiviteter i små grupper hvor det enkelte barn udfordres til at bruge forskellige udtryksformer.
Særlig pædagogik:
Vi ønsker i det daglige pædagogiske arbejde med udsatte børn:
- At være bevidste om at bruge de kreative aktiviteter til at skabe en positiv og anderledes kontakt til det udsatte barn.
- At være bevidst om støtte det udsatte barn i at benytte sig af forskellige udtryksformer.
Sprog
Mål:
- At børnene styrkes i evnen til at kommunikere med andre verbalt og nonverbalt.
- At børnene udfordres til sproglig kreativitet samt udtrykke sig gennem forskellige genrer.
- At støtte børnene i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, begreber og symboler.
Almen pædagogisk indsats:
Vi ønsker i det daglige pædagogiske arbejde med børnene:
- At skabe gode rammer for sprogudviklingen ved bl.a. at undgå unødig støj, og ved at dekorere opslagstavlen med fotos af børnene, så der er noget at snakke om.
- At have en dagligdag præget af tid til nærvær, hvilket er en forudsætning for, at vi kan opfange og svare på børnenes invitationer til kontakt.
- At tale med børnene, verbalt og nonverbalt, sætte ord og begreber på det vi og børnene laver, samt sætte ord på det vi ser, farver, størrelser, begreber og symboler.
- At høre musik/synge, bruge rim og renser, hvorved sangenes ord og rytmer understøtter børnenes sprogtilegnelse.
- At læse højt fra bøger tilpasset barnets alder.
- At opfordre børnene til at kommunikerer indbyrdes, og hjælpe dem til at forstå hinanden.
Fokusområder:
Vi vil udvide børnenes ordforråd og begrebsverden.
Vi vil sikre, at de tilbageholdende børn støttes i at tale til og med andre.
Implementering:
Vi vil dagligt holde samling, hvor vi bl.a. vil fortælle, synge og lege og give barnet mulig hed for at fortælle til en gruppe.
Tage på ture, hvor der naturligt opstår mulighed for at lære andre ord og begreber end i legestuen.
Særlig pædagogik:
Vi ønsker i det pædagogiske arbejde med udsætte børn:
- At tilbyde støtte, målrettet barnets behov.
- At sikre barnet ekstra voksenopmærksomhed i de daglig rutiner.
- At bruge tegn til tale, hvis vi mener det kan støtte barnets sprogudvikling.
Hvis udviklingen fortsat ikke er tilstrækkelig, vil vi opfordre forældrene til at søge talepædagog.
Naturen og naturfænomener
Mål:
- At børnene lærer at udvise respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen.
- At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til leg, oplevelser, udforskning og viden.
- At børnene tilegner sig forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø.
Almen pædagogisk indsats:
Vi ønsker i det daglige pædagogiske arbejde med børnene:
- At benytte os af naturen både på legepladsen og i lokalområdet.
- At tale med børnene om dyr og årstidernes skiften.
- At tale om farver og begreber.
- At fungere som rollemodeller, der glædes over at være i naturen og undersøger dens elementer.
- At styrke børnenes motorik ved at give dem mulighed for at bevæge sig i forskelligt terræn.
- At lære dem respekt for naturen, dyr og planter.
- At give børnene mulighed for at lege i naturen og udforske dens muligheder.
Fokusområder:
- Vi ønsker særligt at have fokus på at styrke børnenes kendskab til naturen og årstidernes skiften.
- Vi ønsker at udfordre børnene i at bevæge sig i naturen.
- Vi vil gerne støtte børnene i at eksperimentere i naturen for at opnå en større forståelse derfor.
Implementering:
- Daglig samling hvor vi snakker om årstiderne, vejret og forskellige dyr.
- Ture ud af huset.
- Årlig traditioner som tur til Dyrehaven.
- Forskellige projekter med udgangspunkt i naturen.
Særlig pædagogik:
Vi ønsker i det pædagogiske arbejde med udsatte børn:
- At skærpe opmærksomheden på barnets behov for støtte i omgangen med naturen.
- At være opmærksomme på at bruge naturen som et ekstra rum, et fri rum med mere plads.
Barnets alsidige personlige udvikling
Mål:
- At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
- At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ.
- At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltager i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab.
Pædagogisk indsats:
Vi ønsker i det daglige pædagogiske arbejde med børnene:
- at støtte børnene i at blive selvhjulpne. Give dem mulighed for og lyst til at deltage i de daglige rutiner og prøve selv, for derigennem at opnå en mestring af eget liv.
- at de dagligt oplever sig set af voksne, der har omsorg for dem. At skabe tillid og tryghed i de forskellige relationer, da mennesket udvikler sig i samspil med andre.
- at være voksne, der gennem anerkendelse af det enkelte barn udvikler barnets selvværd og anerkendelse af sig selv og samtidig motiverer til at anerkende og respekterer andre .
- at sætte ord på børnenes følelser og oplevelser, for at støtte dem i at udvikle sig til harmoniske hele mennesker.
- at møde børnene i deres nærmeste udviklingszone for at støtte og udfordre til videre udvikling.
- at skabe en positiv stemning i huset der er præget af glæde, humor og humør.
Fokusområder:
- Vi ønsker at styrke børnene i at være sig selv og mærke sig selv i fællesskabet.
- Vi ønsker at støtte og udfordre børnene i at turde stå frem.
- Vi vil gerne, at børnene formår at vise hensyn og tilpasse deres adfærd efter andre.
Implementering:
- Daglig samling, hvor der er fokus på den enkeltes plads i fællesskabet, og hvor der er mulighed for at stå frem.
- Aktiviteter i grupper med få børn.
- Særlig fokus og opmærksomhed på et enkelt barn i en periode.
Særlig pædagogik:
Vi ønsker i det pædagogiske arbejde med udsatte børn:
- At analysere barnet, for at kunne møde barnet, hvor det er, og målrette den pædagogiske indsats.
- At skærpe opmærksomheden på barnets udvikling.
- At opstille en skærpet struktur og forudsigelighed i barnets hverdag.
- Hvis udviklingen fortsat ikke er tilstrækkelig, vil vi opfordre forældrene til at søge egen læge.
Sociale kompetencer
Mål:
- At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til.
- At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og børn i et dagtilbud, hvor ingen holdes udenfor.
- At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre.
Almen pædagogisk indsats:
Vi ønsker i det daglige pædagogiske arbejde med børnene:
- At støtte op om børnenes egen leg og venskaber.
- At støtte barnet i mestring af konflikter.
- At lære barnet at indgå i sociale relationer.
- Som voksne at fungere som rollemodeller for børnene.
- At støtte børnene i at udvise hensyn og respekt for hinanden.
- At vise børnene hvilke værdier og normer, der ligger til grund for samværet i legestuen.
- At være med til at skabe en stemning i legestuen, som er præget af sjov og glæde, hvori de sociale relationer kan udvikle sig.
Fokusområder:
- Vi ønsker særlig at have fokus på at styrke børnenes evne til at udvikle deres sociale relationer.
- Vi vil give støtte i den sociale udvikling hvor det enkelte barn har et behov.
- Vi vil styrke samhørighedsfølelsen i en gruppe.
Implementering:
- Aktiviteter i små grupper.
- Gruppeforløb med fokus på den enkeltes specifikke læring.
- Samling, hvor der er fokus på fællesskabet og den enkeltes andel i det.
- Fælles aktiviteter som base for at opleve glæde ved samvær.
Særlig pædagogik:
Vi ønsker i det pædagogiske arbejde med udsatte børn:
- At have fokus på en positiv opmærksomhed.
- At udvise rummelighed overfor barnet og dets følelser.
- At inddrage barnet i små grupper med fokus på leg og samvær.
Mål:
Almen pædagogisk indsats:
Vi ønsker i det daglige pædagogiske arbejde med børnene:
Fokusområder:
Implementering:
Særlig pædagogik:
Vi ønsker i det pædagogiske arbejde med udsatte børn: